Social- og Specialpædagogik · Leverandør under Serviceloven
FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Her finder I svar på de mest almindelige spørgsmål om vores lovgrundlag, dokumentation og samarbejde med kommuner.

Teamet bag SOS Social Care — 8 medarbejdere foran kontorbygningen

Hvad står SOS for?

SOS står for Social- og Specialpædagogik — kerneydelsen i vores virksomhed. Vi forener almen socialpædagogik med specialpædagogisk faglighed for borgere med komplekse behov, herunder udviklingsforstyrrelser, psykiatriske diagnoser og kognitive vanskeligheder.

Hvem arbejder I med?

Vi tilbyder socialpædagogisk og specialpædagogisk støtte til botilbud, private botilbud, private institutioner, skoler, efterskoler, ungeinstitutioner, krisecentre, misbrugsbehandlingstilbud, psykiatriske tilbud, bostøtteteams, familier og pårørende, private borgere, virksomheder med behov for socialfaglig støtte samt andre offentlige og private samarbejdspartnere.

Vi samarbejder tæt med kommuner, socialrådgivere, visitation, SSP, politiet, regioner, psykiatrien, hospitaler, praktiserende læger, misbrugscentre, skoler, efterskoler, botilbud, pårørende og andre relevante fagpersoner og myndigheder.

Hvilket lovgrundlag arbejder I under?

På voksenområdet leverer vi indsatser under Serviceloven §82 (forebyggende indsats), §85 (socialpædagogisk støtte), §97 (ledsagelse) og §99 (kontaktperson). Derudover stiller vi erfarent socialpædagogisk personale til rådighed som faglig ressource på eksisterende §107- (midlertidigt botilbud) og §108-tilbud (længerevarende botilbud).

På børne- og ungeområdet arbejder vi inden for Barnets Lov, herunder §81 (rådgivning, vejledning og tidlig indsats) og §32 (støttende indsatser til børn, unge og familier — praktisk pædagogisk støtte, kontaktperson og familiebehandling) samt anbringelsesrelaterede indsatser og døgnophold.

Vi arbejder indsatsbaseret: paragrafferne anvendes som kommunal hjemmel, mens vores praksis tager udgangspunkt i borgerens konkrete behov, mål og handleplan. Vi følger GDPR og gældende forvaltningsretlige regler.

Driver SOS Social Care egne botilbud?

Nej — SOS Social Care har på nuværende tidspunkt ikke eget §107- eller §108-botilbud. Vi støtter i stedet op om opgaverne ude på kommunale og private botilbud med vores dygtige socialpædagogiske personale, som kan indgå i vikardækning, fast tilknytning, 1:1-støtte og faglig sparring til personalegruppen. Vi har en ambition om på sigt at etablere eget botilbud.

Hvordan måler I effekt?

Vi måler og dokumenterer effekt gennem VUM, §141 handleplan, opstillede SMART-mål og løbende skriftlig statusrapportering til kommunen.

Tilbyder I akut støtte?

Ja, vi tilbyder fleksibel og risikobaseret indsats med mulighed for akut opstart — også uden for almindelig arbejdstid. Akutte henvendelser kan dog kun imødekommes under forudsætning af, at virksomheden har den nødvendige kapacitet og de rette faglige ressourcer til at gennemføre opgaven forsvarligt. Vi giver altid en hurtig og klar tilbagemelding på, om vi kan påtage os sagen — også når svaret er nej.

Hvad sker der, hvis en akut bestilling aflyses efter accept?

Ved akutte bestillinger gælder en bindende aflysningsklausul: Når kunden skriftligt accepterer et akut tilbud, forpligter kunden sig til at betale et aflysningsgebyr på 1.000 kr, hvis opgaven efterfølgende aflyses. Klausulen dækker den kapacitet, det beredskab og den faglige planlægning, der reserveres fra aflysningstidspunktet. Eventuelt påbegyndt timeforbrug faktureres særskilt efter gældende takst og minimumsreglen på 3 timer.

Samarbejder I med andre aktører?

Ja. Vi arbejder tværfagligt med kommunen, psykiatrien, almen praksis, beskæftigelse, uddannelsesinstitutioner, andre leverandører og borgerens netværk og pårørende.

Hvordan dokumenteres indsatsen?

Vi dokumenterer dagligt og leverer løbende statusrapporter til kommunen i overensstemmelse med VUM- og §141-rammen samt aftalte krav i samarbejdsaftalen. Al dokumentation håndteres GDPR-sikkert.

Hvor kan vi kontakte jer?

I er velkomne til at skrive til info@sos-social.dk eller besøge sos-social.dk. Henvendelser fra sagsbehandlere besvares typisk samme arbejdsdag. Vores CVR-nummer er 46558111.

SOS Social Care logo

Social- og Specialpædagogik · Vi arbejder med hjertet