Recovery-orienteret rehabilitering med dokumenteret effekt
Vores faglige fundament bygger på anerkendte socialpædagogiske og socialpsykiatriske metoder. Alle indsatser tilpasses borgerens funktionsniveau og dokumenteres efter kommunale krav inden for VUM- og §141-rammen.
Metoder vi anvender
Recovery-orienteret rehabilitering
Borgerens egne mål, håb, drømme og ressourcer er udgangspunktet. Recovery handler ikke nødvendigvis om at blive symptomfri, men om et meningsfuldt, selvstændigt og værdigt liv med størst mulig deltagelse og medbestemmelse.
Neuropædagogisk tilgang
Viden om hjernens funktioner, eksekutive processer, sansebearbejdning, hukommelse, opmærksomhed og følelsesregulering omsat til konkrete pædagogiske strategier, der skaber struktur, overskuelighed og øget trivsel.
Traumebevidst tilgang (TBT)
Adfærd forstås som meningsfulde reaktioner på komplekse traumer, PTSD, udviklingstraumer og tilknytningsbrud. Vi arbejder ud fra Polyvagal teori og neuroaffektiv udvikling — med fokus på psykologisk tryghed, følelsesregulering og relationens betydning.
Low arousal & LA2
Systematisk konflikthåndtering med belastningsanalyse, trigger- og risikovurdering, forebyggelses- og trivselsplaner, tidlig opsporing, borgerinddragelse og evaluering efter episoder — for at reducere konflikter og forebygge magtanvendelse.
Relationspædagogik
Stabil, tillidsfuld relation som fundament for forandring, udvikling og reel medinddragelse — med respekt for borgerens integritet og selvbestemmelse.
Mentaliseringsbaseret tilgang (MBT)
Vi arbejder med at forstå tanker, følelser, intentioner og behov bag adfærd — både hos borger og medarbejder. Øget mentalisering styrker relationer, konflikthåndtering og følelsesregulering.
KRAP
Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik: vi identificerer og udvikler ressourcer frem for begrænsninger, med anerkendelse, håb, mestring og målrettet udvikling som drivkraft for varige forandringer.
Motiverende samtale (MI)
Anerkendende og samarbejdende dialog, der styrker borgerens egen motivation, ejerskab og lyst til forandring gennem åbne spørgsmål, refleksion og respekt for autonomi.
Kognitiv adfærdsterapi (KAT)
Evidensbaserede strategier til at arbejde med tanker, følelser og handlemønstre — som understøttelse af mestring, følelsesregulering og hverdagsfunktion.
Rehabiliterende tilgang
Fokus på at styrke borgerens selvstændighed, deltagelse og mestring af eget hverdagsliv — i tæt samspil med kommunale mål og §141-handleplan.
Strukturpædagogisk tilgang
Forudsigelighed, tydelighed og visuel struktur skaber overblik og tryghed i hverdagen — særligt værdifuldt ved kognitive vanskeligheder og autismespektrum.
Kognitiv støtte & hverdagssupport
Strukturerede strategier, visuelle hjælpemidler, tydelige aftaler og systematisk opfølgning — der understøtter selvstændighed og mestring af hverdagen.
Ro, nærvær og respekt — også når følelserne fylder
Når en borger bliver frustreret, presset eller udadreagerende, møder vi situationen med low arousal: sænket stemmeføring, åben kropssprog, respektfuld afstand og forudsigelighed. Vi trapper ikke op — vi trapper ned. Formålet er at genskabe tryghed for borgeren og skabe rammer, hvor følelser kan rummes uden magtanvendelse eller unødig eskalering.
Alle hændelser dokumenteres tidsnært og bruges aktivt i det faglige refleksionsarbejde og i sparringen med kommune og øvrige samarbejdspartnere.
Vi forstår mennesket bag adfærden
Neuropædagogik og en traumebevidst tilgang udgør to bærende søjler i vores faglige fundament. Sammen giver de os redskaberne til at forstå borgerens reaktioner, tilpasse krav og skabe rammer, hvor udvikling og trivsel er mulig — også hos mennesker med komplekse udfordringer.
Neuropædagogisk tilgang
SOS Social Care arbejder med en neuropædagogisk tilgang, hvor vi tager udgangspunkt i den enkelte borgers kognitive forudsætninger, ressourcer og behov. Gennem viden om hjernens funktion, sansebearbejdning, kommunikation og adfærd skaber vi målrettede socialfaglige indsatser, der understøtter trivsel, udvikling og øget mestring i hverdagen.
Tilgangen anvendes til at skabe struktur, forudsigelighed og trygge rammer for borgere med bl.a. kognitive udfordringer, autismespektrumforstyrrelser, ADHD, udviklingsforstyrrelser eller erhvervede hjerneskader. Vi arbejder relationelt og anerkendende med fokus på at forstå bagvedliggende behov og tilpasse støtten til det enkelte menneskes muligheder og livssituation.
Traumebevidst tilgang (TBT)
Vi arbejder ud fra en traumebevidst tilgang, hvor menneskets adfærd forstås som meningsfulde reaktioner, der kan være påvirket af tidligere livserfaringer, belastninger og traumatiske oplevelser. Vi skaber trygge, stabile og forudsigelige rammer med fokus på tillid, relation, medinddragelse og selvbestemmelse.
Vi søger at forstå de bagvedliggende behov frem for alene at reagere på synlig adfærd, og tilpasser indsatsen efter den enkeltes historie, ressourcer og udviklingsmuligheder — altid med respekt for borgerens integritet.
Relationspædagogik
Relationspædagogik er en grundlæggende tilgang i alt vores arbejde. Vi anerkender, at varige forandringer skabes gennem stabile, tillidsfulde og autentiske relationer. Vores medarbejdere investerer tid i at opbygge kontakt, forudsigelighed og respekt, så borgeren oplever at blive mødt som menneske — ikke som problem eller diagnose.
Tilgangen sætter borgerens selvbestemmelse, integritet og medinddragelse i centrum. Når relationen er tryg, bliver det muligt at arbejde målrettet med udvikling, læring og hverdagsmestring — også i situationer præget af sårbarhed, kognitive udfordringer eller komplekse adfærdsmønstre.
KRAP
KRAP — Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik — er en evidensbaseret tilgang, hvor vi fokuserer på ressourcer, potentialer og løsninger frem for begrænsninger. Vi arbejder med at forstå borgerens tanke- og handlemønstre og styrker den enkeltes oplevelse af mestring, håb og selvværd gennem anerkendende samspil.
KRAP kombineres ofte med strukturpædagogik og motiverende samtale, så målene bliver konkrete og opnåelige. Tilgangen er særligt anvendelig i støtte til børn, unge og voksne med sociale, emotionelle eller kognitive udfordringer, hvor fokus på det, der virker, skaber motivation og varige fremskridt.
Kognitiv adfærdsterapi (KAT)
Kognitiv adfærdsterapi er en struktureret og evidensbaseret metode, hvor vi arbejder med sammenhængen mellem tanker, følelser, krop og handlinger. Vi hjælper borgeren med at identificere uhensigtsmæssige mønstre og øve nye strategier, der styrker følelsesregulering, mestring og hverdagsfunktion.
Metoden anvendes som pædagogisk støtte i sociale indsatser og kombineres med relations- og ressourceorienterede tilgange. Den er særligt effektiv ved angst, nedtrykthed, selvværdsvanskeligheder og problematiske handlemønstre, hvor målet er at skabe større indsigt og praktiske redskaber til hverdagen.
Low Arousal
Low Arousal er en deeskaleringstilgang, hvor vi bevidst sænker vores eget arousalniveau for at hjælpe borgeren tilbage til ro. Det handler om åbent kropssprog, sænket stemmeføring, forudsigelighed og respekt for borgerens rum — frem for konfrontation, magt eller kontrol.
Tilgangen er central i arbejdet med udadreagerende adfærd, autisme, ADHD, kognitive udfordringer og komplekse traumer. Vores medarbejdere trænes i at aflæse tidlige tegn på belastning og forebygge eskalering, inden situationen bliver kritisk.
Low Arousal 2 (LA2)
LA2 er en videreudvikling og systematisering af low-arousal-tilgangen, der sætter fokus på forebyggelse, planlægning og fælles faglig refleksion. Metoden giver personalegruppen et fælles sprog og en struktureret proces til at reducere konflikter, forebygge magtanvendelser og styrke trivslen for både borgere og medarbejdere.
LA2 arbejder med belastningsanalyse, trigger- og risikovurdering, forebyggelsesplaner, tidlig opsporing, borgerinddragelse, evaluering efter episoder og faglig supervision. Indsatsen dokumenteres systematisk, så den kommunale praksis bliver kvalitetssikret, lærende og gennemsigtig for alle parter.
Vores samlede faglige fundament kombinerer recovery-orienteret rehabilitering, KRAP, mentaliseringsbaseret praksis, rehabiliterende og strukturpædagogisk tilgang med low arousal, relationspædagogik og motiverende samtaler. Metoderne vælges og sammensættes ud fra den enkelte borgers behov og de kommunale mål for indsatsen — og dokumenteres systematisk i vores samarbejde med kommuner, regioner, botilbud og øvrige samarbejdspartnere.
Systematisk forebyggelse af konflikt og magtanvendelse
LA2 er en videreudvikling af low arousal og udgør en systematisk faglig ramme for at reducere konflikter, forebygge magtanvendelser og styrke trygheden for både borgere og medarbejdere. Metoden bygger på et fælles fagligt sprog og omsætter viden om belastning, stress og affekt til konkrete redskaber i hverdagen.
- Systematisk analyse af belastningsfaktorer
- Fælles fagligt sprog i personalegruppen
- Forebyggelsesplaner og trivselsplaner
- Trigger- og risikovurderinger
- Tidlig opsporing af begyndende mistrivsel
- Refleksionsredskaber og faglig supervision
- Aktiv borgerinddragelse
- Evaluering og læring efter episoder
- Dokumenteret praksis og kvalitetssikring
"Hvad er der sket med mennesket?" — ikke "Hvad er der galt?"
Vi arbejder ud fra den nyeste faglige viden om komplekse traumer, PTSD, udviklingstraumer, tilknytningsteori og neuroaffektiv udvikling. Med afsæt i Polyvagal teori forstår vi nervesystemets betydning for adfærd og skaber rammer, hvor psykologisk tryghed, følelsesregulering og stabile relationer bliver fundamentet for langsigtet udvikling.
Vores medarbejdere ser bag adfærden og møder mennesket med respekt, nysgerrighed og faglig forståelse — også når reaktionerne er komplekse eller uforudsigelige.
Forandring gennem samarbejde og autonomi
Motiverende Samtale (Motivational Interviewing) er en evidensbaseret samtalemetode, der styrker borgerens egen motivation, ejerskab og lyst til forandring. Gennem åbne spørgsmål, refleksiv lytning og respekt for borgerens autonomi arbejder vi sammen om mål, der giver mening for den enkelte — uden pres, moralisering eller konfrontation.
MI kombineres ofte med KRAP og kognitiv adfærdsterapi (KAT), så vi kan støtte borgeren i at omsætte motivation til konkrete, mestrede skridt.
Altid mindst indgribende — altid lovmedholdeligt
Vores praksis hviler på konfliktnedtrapning, verbal deeskalering og forebyggende pædagogik. Enhver magtanvendelse sker alene inden for gældende dansk lovgivning, som absolut sidste udvej og altid ud fra proportionalitetsprincippet og princippet om mindst indgribende indsats — med fuld respekt for borgerens værdighed, retssikkerhed og selvbestemmelse.
- Konfliktnedtrapning og verbal deeskalering
- Forebyggende pædagogik og relationsarbejde
- Etik og proportionalitetsprincippet
- Mindst indgribende indsats som grundregel
- Systematisk faglig refleksion
- Læring og evaluering efter hændelser
- Tidsnær og fyldestgørende dokumentation
- Kvalitetssikring og supervision
- Lovmedholdelig praksis efter gældende regler
Dokumentation og kvalitet
Vi arbejder systematisk med dokumentation, opfølgning og kvalitetssikring. Vores praksis følger gældende forvaltningsretlige rammer og kommunale standarder.
- Individuel tilrettelæggelse efter borgerens funktionsniveau
- Dokumentation i overensstemmelse med §141 handleplan
- Faglig metode og status koblet til VUM-vurdering
- Løbende statusrapporter og fagligt sparringsmøde
- Tværfagligt samarbejde med kommune, psykiatri og øvrige aktører
- Tavshedspligt og GDPR-sikker behandling af oplysninger
Meningsfulde aktiviteter styrker trivsel
Fysisk aktivitet, fællesskab og gode oplevelser er en central del af recovery. Vi støtter borgeren i at deltage i fritidsaktiviteter, sport og sociale fællesskaber — som byggesten i et hverdagsliv, der giver mening.
